Kategoriarkiv: Hovedret

Osso Buco

Ingredienser:

  • 4  skiver skank, ca. 2 cm tykke
  • hvedemel
  • groft salt
  • peber
  • 50 g fedtstof
  • 250 g små løg
  • 250 g gulerødder
  • 250 g knoldselleri
  • 1 dl rødvin
  • 250 ml cremefine
  • 2 dl oksebouillon
  • 1 dåse flåede tomater
  • 140 g tomatpure
  • 2 tsk merian
  • 3 laurbærblade

osso buco

Fremgangsmåde

Mel, salt og peber blandes i en dyb tallerken. Løg, gulerødder og knoldselleri skæres i grove tern. Vend kødet i melblandingen og brun dem kort i en stor gryde. Når kødet er brunet tages det op. Løgene smides i den stadig varme gryde. Når løgene begynder at blive lidt bløde (5 min), smides gulerødder og knoldselleri i og skal have ca 5 min sammen med løgene på jævn varme. Rødvin i, skru lidt op og lad det koge lidt under omrøring. Cremefine i sammmen med tomatpure og rør det godt igennem. Oksebouillon, flåede tomater, merian og laurbærblade røres i. Når det er kommet op i kog igen, tilsættes salt og peber. Læg kødstykkerne i og sørg for de er dækket af væde. Jeg plejer at røre lidt i hele gryden så det hele bliver blandet godt.

Skru ned på laveste blus og lad det stå og simre i 3-4 timer.

Serveres med kartoffelmos eller ris.