Tag-arkiv: Backup

Backup af GPO

At lave en backup af alle gruppe politikker i et domæne, kan man selvfølgelig bruge den indbyggede backup i den grafiske brugerflade (Group Policy Management Console), men det er jo noget sejere at lave sin helt egen backup gennem powershell. :)

Først skal vi finde en lokation hvor vi vil gemme vores backup og dernæst skal vi lave et lille script der foretager backuppen.

Start med at importere group policy modulet

Import-Module GroupPolicy

Dernæst skal vi have lavet et bibliotek der indeholder dagens backup (det kan selvfølgelig også være månedens backup, det er helt op til dig selv.) Bemærk at måned er med stort M, hvis du bruger et lille m er det minut du beder den om at sætte ind, de 4 yyyy gør at året bliver 2013 istedet for yy 13.

$Lib = Get-Date -Format d.M.yyyy

Så skal vi lave et bibliotek der hedder dags dato.

New-Item -Path lokation\$Lib -Itemtype directory

Og så skal vi køre en backup af alle politikkerne.

Backup-GPO -All -Path lokation\$Lib

Det var det hele. man kan så efterfølgende lave et script der trækker et antal dage fra dags dato og sletter de gamle biblioteker.

Det endelige script ser sådan ud:

$Lib = Get-Date -Format d.M.yyyy

$Lib = Get-Date -Format d.M.yyyy

Backup-GPO -All -Path lokation\$Lib

Så skal det bare signeres og scheduleres og så er den ged barberet.. ;)